Nordhusene Emmas Have

Skønne lejeboliger i 4690 Haslev
Nordhusene Haslev består af 210 energi- og klimavenlige moderne række- og dobbelthuse i størrelsen 85 m2 til 115 m2 – alle i ét plan og tegnet i en moderne og enkel streg. Bebyggelsen er fordelt på 7 etaper, og de første lejere er allerede flyttet ind i området. Alle husene opføres på selvstændige grundstykker og alle med redskabsrum samt store flisebelagte terrasser.

Størrelse

85-115 m2

Værelser

3-4

Enheder

210

Boligtype

Rækkehuse

Fællesskab

Grønne fælles arealer, fælleshus, legeplads

Nordhusene Emmas Have – Lev livet, mærk historien og oplev naturen

Haslevs historie strækker sig helt tilbage til sidste del af 1300-tallet. Men hvis vi skal være ærlige, så kommer du ikke til at mærke historiens vingesus, når du flytter ind i et af de 210 lejeboliger, som udgør Nordhusene Emmas Have.

For her, midt i området Emmas Have, finder du nemlig nogle af landets nyeste række- og dobbelthuse. Alle indrettet med alt hvad en moderne bolig bør indeholde af lækre indbyggede skabsløsninger, kvalitetshvidevarer, integrerede køle-/fryseskabe og selvfølgelig opvaskemaskine.

Derfor er der ikke rigtig noget, der peger tilbage i tiden, når du bevæger dig rundt inden døre i et af de 210 Nordhuse i Haslev.

Varme i gulvet og godt indeklima
På de kolde vinterdage vil gulvvarmen i alle rum sørger for, at du for alvor oplever glæden ved det moderne livs bekvemmeligheder. Dertil kommer at vi har installeret et moderne ventilationsanlæg, der året rundt sørger for et sundt og godt indeklima.

Nyd familietiden på egen terrasse eller dyrk naboskabet i fælleshuset
Området består af 210 lejeboliger, der alle har eget redskabsrum, store flisebelagte terrasser på begge sider af huset samt flisebelagt gangsti til entreen.

Her er også plads til fællesskabet, når vi fra marts kan slå dørene op til det nye fælleshus, hvor det gode naboskab kan dyrkes. Med vores fællesskabs-app er det nemt at arrangere aktiviteter og koordinere fællesarrangementer lige fra fællesspisning til fitness eller hvad I nu finder på.

Tæt på
Du har fem minutter ind til Haslev centrum. Her finder du indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter, daginstitutioner og skoler (lige fra folkeskole over idrætsefterskole til gymnasium).

Som pendler har du også gode muligheder for at komme rundt, da Haslev ligger godt placeret 60 km fra København, 20 km fra Ringsted, 23 km fra Køge og med 25 km til Næstved.

Parkeringen skal du ikke tænke på. Der er fælles parkeringspladser, og vi arbejder i øjeblikket på at etablere en fælles løsning til opladning af el-biler.

Lev livet
I den store stationsby, der faktisk er blandt landets største ikke-købstæder og som i dag har hele 12.000 indbyggere, finder du Faxe Kommunes rådhus samt butikker, caféer og restauranter, der sikrer at det moderne byliv kan leves.

Mærk historien
Ikke langt fra Haslev, lidt syd for Nordhusene, finder du Gisselfeld Gods. Og her kan du for alvor mærke historien – men også nyde den unikke slotspark med alle dens botaniske sjældenheder.

Godset, der også kaldes Gisselfeld Kloster, er et af Danmarks største godser og som kan spores helt tilbage til det 14. århundrede.

Oplev naturen
Skal du rigtig koble, så er Haslev omgivet af flere bynære skove, der lægger op til al slags udeliv. Særligt er det værd at nævne Skovtårnet ved Camp Adventure, der er en oplevelse helt i særklasse. Skovtårnet er blandt andet omtalt i Time Magazine som et af verdens 100 bedste steder at besøge.

Her, kun 10 minutter i bil syd for Nordhusene, kan du slappe af og lade tankerne vandre på toppen af Sjælland. Tårnets øverste platform befinder sig nemlig 135 meter over havets overflade, og er dermed det højst tilgængelige punkt på Sjælland.

Kontakt udlejer

Taurus Ejendomsforvaltning

Tlf. +45 86122020
E-mail: taurus@taurus.dk

Boligen indefra

Emmas Have udefra

Find vej

Vi har boligen til dig – find os i store dele af landet. 

Seneste nyt

Kontakt os

Spørgsmål eller brug for hjælp?

Hver Nordhusene-lejebolig har en dedikeret boligadministrator, som står klar til at hjælpe dig uanset om du er en eksisterende lejer eller en potentiel ny lejer. Bliv en del af fællesskabet og kontakt udlejer.

Andre boliger

Viften

Viften

By: 2670 Greve

Enheder: 80

Antal værelser: 2-4

Søparken

Søparken

By: 2640 Hedehusene

Enheder: 77

Antal værelser: 2-4

Olivias Have

Olivias Have

By: 3630 Jægerspris

Enheder: 63

Antal værelser: 3-4