Nyheder

Skovlunden bliver en del af Nordhusene – 36 nye rækkehuse i Stenlille

Søren Mailund, Partner i A/S Ishøy & Madsen, Master i skat, LL.M, cand.merc.(jur.)

Nordhusene

april 02, 2025
Skovlunden bliver en del af Nordhusene – 36 nye rækkehuse i Stenlille

Den 1. april, overtog vi 36 rækkehuse i det skønne område Skovlunden i Stenlille. De nyindkøbte rækkehuse, opført i 2023, har alle egen have med tilhørende terrasse og skur.

Husene er opført af CL Bolig og er en smule anderledes end mange af dem, som vi allerede har i Nordhusenes portefølje, da facaderne er beklædt med træ, hvilket får dem til at falde smukt ind i den omkringliggende natur. Dog er den gode placering af Skovlunden i tråd med Nordhusenes andre boliger.

Natur er der rigeligt af i Stenlille, samtidig med at der ikke er langt til motorvej og offentlige transportmuligheder, samt blot et kvarters kørsel til Sorø. Dog skal man som beboer i Stenlille ikke bevæge sig langt fra hoveddøren for at finde alt det, man skal bruge i hverdagen, da indkøb, sportsfaciliteter og kulturhus ligger i gåafstand derfra.

Tager man et kig ind i rækkehusene, byder de på en indbydende og praktisk entré med både vaskemaskine og tørretumbler samt mulighed for funktionel opbevaring til sko og overtøj. I hjertet af boligerne ligger det store køkken-alrum og stue i åben forbindelse, hvor madlavning, lektier og afslapning kan foregå side om side, og rummet fungerer som familiens naturlige samlingspunkt.

Vi er rigtig glade for, at Skovlunden nu er en del af Nordhusenes portefølje, og ser frem til at medvirke til den videre udvikling af ejendommen