I 2026 har vi hos Nordhusene sat et stort forskønnelsesprojekt i gang på tværs af vores ejendomme over hele landet. Projekterne har fokus på at skabe attraktive omgivelser og bedre rammer, hvor beboerne har lyst til at opholde sig og føler sig hjemme.
Et af de områder, der allerede har gennemgået en udvikling, er Søhusene Remmerslund i Hedensted. Vi overtog administrationen af ejendommen i september 2024 og ønskede i den forbindelse at videreudvikle og forskønne området, så det i endnu højere grad afspejler dét, vi står for:
Fundamentet for et godt liv
Her kan du læse om, hvad vi har lavet på ejendommen:
Grønne områder, biodiversitet og øget privatliv
Som en del af forskønnelsesarbejdet har vi især haft fokus på at skabe mere beplantning rundt om boligerne.
Det har vi haft ud fra to klare mål:
- At give beboerne mere privatliv omkring deres haver
- At etablere små grønne oaser mellem boligerne, hvor biodiversiteten kan trives, og hvor beboerne kan nyde rolige og indbydende opholdszoner
Disse forbedringer er med til at løfte hele områdets udtryk – både visuelt og funktionelt.
Nye fælles faciliteter til glæde for alle generationer
Som en del af projektet er der desuden blevet etableret:
- Legepladser, der skaber trygge rammer for leg og aktivitet
- Et afslappende loungeområde, hvor beboerne kan mødes på tværs af aldre
- Opsætning af en hjertestarter, som øger sikkerheden og trygheden i området
Med det ønsker vi at invitere beboerne til fællesskab og at gøre Søhusene til et endnu bedre sted at bo, hvor folk i alle aldre kan have en tryg og god hverdag i- og omkring deres hjem.
Professionelt samarbejde med Tolstrup Gartner
For at sikre kvalitet hele vejen gennem processen har vi samarbejdet med gartnerfirmaet Tolstrup, som har stået for planlægning, beplantning og udførelse.
Deres faglige ekspertise har været afgørende for at realisere vores idéer – og vi er glade for, at vi kan nævne dem i forbindelse med projektet.
Se før og efterbillederne herunder:
Mere beplantning på ejendommen



Hjertestarter og molokker

Ny stor legeplads og el ladestandere

Nyetableret lounge og babylegeplads





