Det første halve år af 2026 har været præget af stor aktivitet og fremgang i Nordhusenes udviklingsprojekter. Et af de mest synlige og glædelige resultater er det nyopførte orangeri, der nu står klar til beboerne i Olivias Have i Jægerspris. Projektet har været præget af stor opbakning og fællesskab, og det er til stor begejstring, at det nu er blevet en realitet.
En dag fyldt med fællesskab og frivillige hænder
Vi skulle lige nå at få orangeriet indrette inden der for alvor gik ferie i den. Så på en varm sommerdag blev inventarer til orangeriet pakket ud, samlet og sat på plads – takket være en gruppe hjælpsomme og flittige beboere fra Olivias Have. Dagen bød på masser af energi, god stemning og ikke mindst hjemmebag og kaffe, der holdt humøret oppe. Som en ekstra krølle på dagen, blev der afsluttet med opstart af en fredagsbar på en tirsdag – en hyggelig og utraditionel måde at fejre det færdige projekt på.
Et skønt rum til fællesskabet
Orangeriet forventes at blive et populært samlingspunkt for beboerne og hvor der skabes gode stunder sammen. ”Det bliver så godt – der er ikke meget at klage over, vi er så glade for det allerede” lyder det fra de glade beboere, der ser frem til at bruge det nye rum.
Nordhusene fortsætter med at udvikle og forbedre livskvaliteten for beboerne, og orangeriet i Olivias Have er blot ét af mange spændende projekter på vej. Hold øje med flere opdateringer om de kommende initiativer!




