Vi elsker at se, når vores beboere gør deres hjem til et hyggeligt sted at bo. I Viften, beliggende i Greve, har nogle kreative beboere indrettet områdets fælles orangeri, så det er blevet et skønt sted at være.
Som det ses på billederne, har de både medbragt egne ting til orangeriet, såsom hjemmestrikkede og -hæklede puder og tæpper, og de har indkøbt ting som planter og sejl til loftet. De har desuden samlet en masse bøger, som kan lånes af hinanden, og som nu har fået plads i orangeriet. Alt sammen bidrager til en hyggelig og indbydende atmosfære, hvor naboerne kan samles til en sludder og en kop kaffe.
Her på billederne ser man orangeriet før og efter, at beboerne har indrettet det, og forskellen, det har gjort for stedets stemning, er tydelig at fornemme. Orangeriet er nu et sted, hvor man har lyst til at være.