Nordhusene har i dag budt 31 nye lejere velkommen i Jægerspris i 2. etape af bebyggelsen Olivias Have. Olivias Have er nu fuldt udbygget og danner nu rammen om 63 lejeres hverdag.
Olivias Have ligger godt placeret ved indkørslen til Jægerspris og med under 200 m. til Jægerspris Skole er det et naturligt valg for børnefamilierne i området. Området kommer med legeplads og oplyste stier, så beboerne kan komme rundt i området sikkert og trygt.