Et fællesskab, der lever i hverdagen
Svend Erik og Benedicte er blevet nomineret til fællesskabsprisen på Sommerfugleengen – og det er ikke uden grund. De to har siden områdets spæde start været blandt drivkræfterne bag det stærke naboskab, som i dag kendetegner området.
De flyttede ind som nogle af de allerførste, dengang det hele stadig var nyt. Men én ting står stadig klart for dem: den varme modtagelse fra de andre beboere. En oplevelse, der har sat sit præg – og som de siden selv har givet videre til nye naboer.
“Vi er rigtig glade for at bo her,” fortæller de. Og det er ikke kun naturen og boligerne, der gør forskellen. Det er først og fremmest menneskerne.
“Vi bor i et dejligt område, fordi vi hjælper hinanden,” siger Svend Erik. For ham er det helt naturligt, at man kan låne en bil, få en hånd med noget praktisk eller bare banke på hos naboen, hvis man mangler noget.
Den tilgang går igen i hverdagen. En tur med skraldet kan hurtigt udvikle sig til en lang snak med naboerne – og det er netop dét, der skaber livet i området.
Her ses områdets fælleshus.
Læsekreds og seniorcafé
Svend Erik og Benedicte er en stor del af drivkraften til flere fællesskaber. Hver torsdag mødes en gruppe i seniorcaféen, som blev startet tilbage i 2021. Her vender de stort og småt, hjælper hinanden med alt fra IT til deling af information fra os hos Nordhusene og deler så deler de også viden om lokalområdet. For mange – især nytilflyttere – er det en stor hjælp og en tryg måde at falde til på.
Derudover er der læsekredsen, som mødes jævnligt og diskuterer bøger – og nogle gange tager de endda videre til byen for at få teateroplevelser, hvor alle vender berigede hjem. Det er relationer, der rækker ud over det sædvanlige naboskab.
Fællesskabet stopper heller ikke ved de faste aktiviteter. Til jul blev der i fællesskab hængt lys op i området, Halloween bød på besøg af over 40 børn, og sommerfester med hoppeborg, kaffe og kage samler både børn og voksne. Ofte opstår det hele spontant – nogen får en idé, og så er der hurtigt andre, der byder ind.
Samtidig er der plads til omsorg. Når en beboer ikke længere selv kan komme rundt, bliver der sørget for transport, så alle stadig kan være med til de fælles aktiviteter.
Selvom beboersammensætningen ændrer sig løbende, oplever Svend Erik og Benedicte, at fællesskabet består. Nye bliver taget godt imod – præcis som de selv blev det.
Og nogle gange opstår der de fineste øjeblikke. Som da et barn på fire-fem år bankede på døren og spurgte, om Svend Erik ville med ud at lege.
“Jeg er 76,” griner han. “Men det er jo bare sødt.”
For dem handler fællesskab ikke om store ord eller organiserede indsatser – men om nærvær, hjælpsomhed og lysten til at være noget for hinanden.
Og det er netop derfor, de er nomineret.
