Fra aflevering til vedligehold – skab de bedste rammer for vores lejere
Er du typen, der skaber struktur, samler trådene og sikrer, at tingene bliver fulgt helt til dørs? Trives du med at koordinere mellem mange forskellige interessenter, samtidig med at du har styr på den tekniske side af ejendomsdrift?
Så er du måske vores nye Facility Manager.
Hos Nordhusene søger vi en engageret Facility Manager, som får en central rolle i arbejdet med vores ejendomme. Du bliver ansvarlig for både den tekniske drift og den koordinerende indsats omkring nybyggeri, afleveringer, vedligehold og udviklingsprojekter.
Du bliver et vigtigt bindeled mellem entreprenører, rådgivere, leverandører, lejere og interne kolleger, og du får stor indflydelse på, hvordan vi udvikler og optimerer vores processer.
Arbejdssted kan være enten Brøndby eller Fredericia, afhængigt af din bopæl.
Dine vigtigste arbejdsopgaver
Du får en alsidig hverdag med både tekniske, udviklende og koordinerende opgaver, herunder:
- Deltagelse i afleveringsforretninger på nye ejendomme
- Indsamling og kvalitetssikring af teknisk dokumentation
- Teknisk gennemgang og implementering af vedligeholdelsesprogrammer
- Planlægning og koordinering af drift- og vedligeholdelsesindsatser
- Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesbudgetter
- Udbud, koordinering og opfølgning på serviceaftaler
- Håndtering af reklamationssager og dialog med entreprenører
- Gennemførelse af års- og særeftersyn
- Koordinering af større skades- og forsikringssager
- Ledelse og koordinering af ombygnings- og fornyelsesprojekter
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med facility management og teknisk drift
- Har arbejdet med byggeri, nybyggeri eller ejendomsudvikling
- Er stærk til at skabe overblik og koordinere mange opgaver samtidig
- Er struktureret, løsningsorienteret og tager naturligt ansvar
- Trives i samarbejdet med både kolleger, lejere og eksterne samarbejdspartnere
Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller en håndværksmæssig uddannelse kombineret med relevant erfaring.
Hvem er vi?
Nordhusene er en moderne ejendomsvirksomhed med cirka 50 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Fredericia og Brøndby med en samlet portefølje på ca. 3.500 lejemål fordelt over landet.
Hos os møder du en uhøjtidelig kultur med korte beslutningsveje, høj faglighed og stor frihed under ansvar. Vi hjælper hinanden og lægger vægt på trivsel, tillid og stærke relationer.
Vi tilbyder
- En central rolle med stor indflydelse og varierende opgaver
- Dygtige og engagerede kolleger
- En uformel arbejdsplads med højt til loftet
- Sociale arrangementer
- Moderne faciliteter og frokostordning
- Attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring
Læs mere om os på Nordhusene.dk
Kontakt gerne Trine Sejtved på tlf. 3118 3107 eller tws@nordhusene.dk ved spørgsmål til jobbet.
Vi skal have din ansøgning senest fredag d. 26. juni, og vi indkalder løbende til samtaler. Der modtages kun ansøgninger via Jobindex.
Stillingen er fuldtid, og tiltrædelse snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.


