Nonnedalen

I den vestlige del af Ringsted ligger Nonnedalen – 28 moderne gårdhavehuse opført i 2021 med fokus på enkelthed, funktionalitet og langtidsholdbare materialer. Facader i røde mursten, sadeltag med vingetegl og elegante træ/alu-vinduer giver bebyggelsen et klassisk og harmonisk udtryk.

Husene er 115 m² i ét plan og rummer carport, redskabsrum, have og to flisebelagte terrasser med læmur. Indvendigt er der åbne opholdsrum, store vinduespartier, lyse gulve i eg, mørke klinker i vådrum og gennemført materialevalg. Inventar fra HTH, armaturer fra Hans Grohe og forberedt plads til vaskesøjle.

Boligerne har gulvvarme, ventilationsanlæg og praktiske udendørsinstallationer. Alt sammen i rolige omgivelser, tæt på by, natur og gode forbindelser.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Velkommen hjem til Nonnedalen! Her kan du finde link til svar på det meste. Uanset om du har brug for at finde din vicevært, har spørgsmål om vedligeholdelse, eller søger telefonnumre til administrationen, er vi her for at hjælpe.