Mød Tina – vores ærlige og energiske leder med både mennesker og drift i fokus

Søren Mailund, Partner i A/S Ishøy & Madsen, Master i skat, LL.M, cand.merc.(jur.)

Nordhusene

juni 24, 2025
Mød Tina – vores ærlige og energiske leder med både mennesker og drift i fokus

Tina har været en del af Nordhusene i tre år og har en af de bredeste roller i huset. Som Ejendomsadministrations- og HR-chef er hun med til at sikre, at alt det administrative fungerer – både i forhold til den daglige drift af vores ejendomme og i arbejdet med HR, arbejdsmiljø og trivsel. Hun har ikke blot ansvar for systemer og struktur, men også for at sikre, at vores beboere har de bedst mulige rammer for et godt liv 🏡💙

Hver dag byder på noget nyt – og netop det uforudsigelige er noget af det, Tina trives bedst i. Hendes arbejdsdage er en blanding af driftsopgaver, faglig sparring og akutte ting, der kræver handling her og nu. Det er dialogen med både kollegaer, samarbejdspartnere og beboere, der giver hende energi – og det skinner tydeligt igennem i hendes måde at være leder på 💬⚡

For Tina er det vigtigste ved Nordhusene det stærke fællesskab. Et sted hvor man løfter i flok, udnytter hinandens forskelligheder og arbejder sammen om at finde de bedste løsninger. Det gode kollegaskab mærkes – og ifølge Tina smitter det direkte af i mødet med vores beboere 👏🤝

Når hun har fri, nyder Tina samvær og kulturelle oplevelser med sit solide netværk af venner – især koncerter i sommerhalvåret. Hun lader også op med lange gåture alene, styrketræning og padel, som giver hende ny energi. Og vigtigst af alt: tiden med hendes to voksne børn, som hun altid ser frem til 🎶🌿💪

Kollegerne beskriver Tina som en, der altid er klar med en humoristisk bemærkning, siger tingene ligeud og aldrig er bleg for at sparre eller hjælpe. Og det bedste råd hun selv har fået? Du er selv ansvarlig for at skabe et godt liv – både i og uden for arbejdet. 🌟