Mød teamet

Mød Susanne – regnskabs haj, holdspiller og naturelsker med hang til camping og kollegaskab

Søren Mailund, Partner i A/S Ishøy & Madsen, Master i skat, LL.M, cand.merc.(jur.)

Nordhusene

juli 24, 2025
Mød Susanne – regnskabs haj, holdspiller og naturelsker med hang til camping og kollegaskab

Susanne har været en del af Nordhusene siden februar 2021 og arbejder som regnskabsmedarbejder i økonomiafdelingen. Hendes arbejdsdag er alsidig – og det er netop det, hun holder allermest af. Dagen starter typisk med en gennemgang af mails, derefter bogfører hun indbetalinger fra lejerne, fakturerer kunderne og løser en lang række afstemningsopgaver. Derudover håndterer hun løbende ad hoc-opgaver, og hvert kvartal står hun for rapportering til ejerne 📥🧾

For Susanne er det spændende, at der aldrig er to dage, der er ens – og hun sætter især pris på det stærke fællesskab i teamet. Hos Nordhusene er der en ægte lyst til at hjælpe hinanden, og det betyder meget for arbejdsglæden og samarbejdet 🤝😊

Når regnskabet stemmer, og arbejdsdagen er slut, nyder Susanne livet i naturen – især med camping og lange gåture som faste indslag. Og som så mange andre sætter hun allermest pris på tiden med familien, hvor der er plads til nærvær og ro i hverdagen 🚶‍♀️🏕️❤️

Kollegerne beskriver Susanne som en smilende, hjælpsom og ægte holdspiller. Og hendes bedste råd? Sig altid sandheden – for løgnen kan være svær at huske. Et klogt princip, både i arbejdet og i livet 💬✨