Mød Camilla – marketing assistent med god energi på kontoret 💙💻✨
Camilla har været en del af Nordhusene i omkring et år, og før det arbejdede hun allerede med Nordhusene gennem Niam. Derfor kender hun både ejendommene og organisationen særdeles godt 🏡🙌
I dag arbejder hun med markedsføring, hvor hun blandt andet har været med helt fra starten i udviklingen af Nordhusenes nye hjemmeside. Hun skriver nyheder og indlæg til både hjemmesiden og LinkedIn, og en gang imellem tager hun med ud til arrangementer for at lave interviews og tage billeder. Indimellem hjælper hun også til ved åbent hus på Sjælland 📸💬
En typisk arbejdsdag foregår på kontoret i Brøndby, hvor hun sidder sammen med gode kollegaer og løser sine opgaver. Men hun nyder fleksibiliteten i jobbet, og det mest spændende for hende er at kunne udvikle ting helt fra bunden, være kreativ og ikke blot følge en skabelon 💡✨
Når Camilla ikke arbejder, bruger hun meget tid sammen med venner og familie. Hver anden onsdag spiser hun med en fast gruppe veninder, hvor de skiftes til at lave mad, og generelt fylder hendes sociale fællesskaber rigtig meget. Hun træner og løber også flittigt, noget der giver energi både til hverdagen og til hendes HD-studie på CBS 🏃♀️📚
Kollegerne beskriver hende som koncentreret, men med god energi og altid klar med en sjov eller god kommentar i hverdagen. Og hendes bedste råd er simpelt, men vigtigt: “Man skal holde af hverdagen.” 💬✨
