Et lille glimt i Greve
Det er nu den 7. december – den første uge af december er allerede fløjet afsted.
Men der er stadig ingen gnist i julemandens øjne. De små nisser ser fortvivlet på hinanden.
“Med alt det gode, der er sket i Nordhusene i år – så må noget af det kunne vække juleglæden!” siger Nille.
“Kan I huske Viften i Greve?” spørger Nabi stille. “Hvor der var så store udfordringer med folk der kom forbi og smed affald ved deres hjem- det var så skrækkeligt for beboerne, men det lykkes dem med at få styr på det.”
“Ja det kan jeg godt huske,” fortsætter Nabi. “Beboerne gik sammen, ryddede op og gjorde rent. De lavede en stor forårsrengøring – og pludselig blev stedet smukt igen! Og naboerne fik en hyggelig dag ud af det… så det kan altså godt lade sig gøre at vende noget træls til noget godt”
“Ja,” siger Nova, “og selvom regnen silede til Sankt Hans, blev det den hyggeligste dag i deres dejlige orangeri.”
Et øjeblik bliver der stille. Så kigger Norbert op og spærrer øjnene op:
“SÅ I DET?” råber han. “Der var et glimt! Et lille lys i julemandens øjne!”
De andre tøver – måske var det bare lyset fra pejsen?
Men håbet breder sig mellem dem som varme i en kop kakao. 🎅✨

Historien forsætter i morgen…



