Jul

24. december

Søren Mailund, Partner i A/S Ishøy & Madsen, Master i skat, LL.M, cand.merc.(jur.)

Nordhusene

december 24, 2025
24. december

Glædelig jul fra Nordhusene

Det er den 24. december.
Alt er klart. Alle har gjort alt, hvad de kunne – og det bliver jul i år igen.

Julemandens gnist i øjnene stråler om kap med nordstjernen, mens nisserne myldrer rundt med de sidste pakker. Værkstedet summer af liv, latter og duften af gran og varm kakao.

“Det føles præcis som hos alle de gode mennesker i Nordhusene,” siger Nille med et smil. “De har også gjort alt, hvad de kunne i år.”

“Ja,” nikker julemanden. “De ansatte hos Nordhusene i både Jylland og på Sjælland har endda flyttet kontor i år – og det kræver sin indsats! Men de gjorde det med smil, overskud og lysten til at hjælpe hinanden.”

“Ligesom vi gør her,” siger Nova. “Alle løfter sammen – og så går det hele lidt lettere.”

“Præcis,” siger julemanden. “Nordhusene passer på 4000 hjem fyldt med gode mennesker – og vi passer på julen. Det handler alt sammen om det samme: at skabe plads, fællesskab og glæde.”

Han ser rundt på sine nisser og fortsætter stille:
“2025 har ikke været et nemt år. Men når verden virker tung, er det nære det vigtigste – på jobbet, i nabolaget og i fællesskabet. De små ting tæller.”

Han tager sin hue på, rejser sig og smiler bredt.
“Så kom – nu bringer vi juleglæden ud i verden.”

Og mens sneen falder stille udenfor, løfter julemanden hånden og siger med klar stemme:
“Fra Nordhusene og alle os på værkstedet – en rigtig glædelig jul med gnist i øjnene og varme i hjertet.” ❤️🎄

Historien forsætter i morgen…

Gå til julekalenderen

Relaterede artikler

Læs også..

Der er ikke andre relaterede nyheder endnu..