Snefnug i Mariedalen
Det er den 21. december – årets korteste dag – og julemanden står igen ved vinduet og ser ud på sneen.
“Han har fået det bedre,” siger Nova stille. “Men han ser så træt ud”
“Vi må finde på noget, der kan kvikke ham om” siger Niels.
“Har I hørt om Mariedalen?” spørger Nabi. “De har fået hængekøjer på fællesarealerne, så man kan ligge og kigge op på himlen. Jeg gad godt prøve det – bare ligge der og lade snefnuggene smelte på tungen.”
Nille griner. “Det lyder hyggeligt, men måske skulle vi hellere have julemanden lidt ud at røre sig.”
Niels nikker. “Julemand, vil du ikke med ud og fange snefnug?”
Han tøver, men så smiler han. “Jo… lad os gå ud. Når man laver noget sammen, føles alt lidt lettere.”
Udenfor falder sneen stille, og julemanden løfter blikket mod nordstjernen. Et svagt glimt tændes i hans øjne, mens nisserne ler og fanger snefnug omkring ham.
“Ja,” siger han stille. “Selv den korteste dag kan føles lys – hvis man deler den med nogen.” 🎅✨

Historien forsætter i morgen…



