Smil i Hasselhusene
Luciadag er forbi, og lyset fra i går hænger stadig som en stille varme i rummet.
Men julemanden sidder igen med lukkede øjne. Ingen gnist. Ingen glød.
“NU skal vi altså have julemandens øjne til at lyse! Der bliver ikke nogen jul, uden en glad julemand” siger Nova bestemt.
Nille nikker og kigger eftertænksomt ud i luften. “Så må vi fortælle ham om Hasselhusene!”
De andre sidder spændte klar til at lytte, mens Nille begynder at fortælle:
“De gode mennesker dér havde det lidt svært efter Nordhusene overtog ejendommen. Stemningen var trist – lidt ligesom her, faktisk. Men i stedet for at give op, tog folkene fra Nordhusene afsted til Vonsild, hvor Hasselhusene ligger, med store smil og åbne arme. De holdt beboermøder og lyttede til alles idéer. Og langsomt vendte det hele.”
“Det er jo det,” siger Nabi. “Når man lytter og giver plads til hinanden, kan alt blive godt igen.”
Julemanden hørte hvad der blev sagt, og begynder at røre på sig. Hans øjne glipper åbne, og med en pludselig klar stemme siger han:
“Ja – lige præcis! Hvis bare resten af verden var lige så kloge som lejerne i Vonsild og de gode mennesker i Nordhusene, så ville verden være et meget bedre sted!” Nisserne ser forbløffede på hinanden og giver ham ret
Historien forsætter i morgen…
